"Jeg elsker at starte ting. Begyndelser er så fulde af håb, oplever jeg. Af ambitioner og udsigter mod fjerne eksotiske mål. Hvor afslutninger har sin tilfredsstillelse i bedriftens bundne slutsløjfe, indeholder en ny åbning det uendelige potentiale og en afgrundsdyb mystik.

​

Når min kone Miriam og jeg nu tager hul på begyndelsen af at skulle forvandle Kjøllergaard, står vi på kanten af det uvisse. Med visheden om, at det kan tage 10 år og koste 26 millioner kroner, kigger vi ind i en tåge, hvor vi skal knibe øjnene sammen og beslutte os for at fremmane konturerne af ting vi ser derinde i den usynlige fremtid. Så aner vi glæde, fællesskaber, kreativitet, samvær og fantastiske oplevelser. Men begyndelser kan snyde. For de samme utydelige skygger kan vise sig at være farlige. Når vi træder syv skridt frem, opdager vi måske, at det i stedet var ulykke, gæld og nederlag. Derfor er starter så berusende. De er risiko. De er længsel der er filtret ind i frygt. De er det sande eventyr.

Derfor er det værd at markere en god begyndelse. At sætte store elementer i bevægelse og tage beslutningen om at træde ind i tågesuppen, er stort og fortjener sin egen lille anerkendelse. Derfor besluttede vi at rejse en symbolsk grundsten på Kjøllergaard. ”Grundstenen” er hverken det første spadestik (fordi rejsen begynder længe før dét), men heller ikke en åbning af de færdige bygninger. Denne sten er fantasiens affyringsrampe."